|
Etac og Maj Invest, Flemming Møller og Torben Helbo har underskrevet en aftale, hvor Etac overtager 100% procent af aktierne i R82.
R82 er en af verdens førende leverandører af hjælpemidler til børn og unge med særlige behov. R82 ligger i Horsens og produkterne omfatter siddesystemer, gå- og stå hjælpemidler, hygiejneprodukter og autostole. I 2010 udgjorde R82’s omsætning DKK 236 millioner. R82 har datterselskaber i USA, Storbritannien, Tyskland, Holland og Tjekkiet, samt distributionspartnere over hele verden.
|
|
 |
|
Etac producerer og sælger hjælpemidler, der hjælper folk med dagligdagsrutiner uanset deres fysiske forudsætninger. Produkterne omfatter kørestole, hygiejneprodukter, personløftere og el-kørestole. Etac har hovedkvarter i Stockholm, Sverige og har datterselskaber i Norge, Danmark, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland. I 2010 udgjorde Etac’s omsætning omkring DKK 850 millioner.
"Etac har tradition for at skabe produkter af høj kvalitet til voksne", siger Peter Hentschel, Koncerndirektør ved Etac. "Kombinationen af Etac og R82 skaber en stærk aktør på det internationale marked for hjælpemidler til voksne og børn med særlige behov. Gennem dette opkøb vil vi drage fordel af R82’s fremragende produktportefølje, stærke internationale tilstedeværelse, samt medarbejdernes værdifulde færdigheder og erfaringer".
"Etac er den ideelle køber af R82. Med Etac som den nye ejer har vi fundet det rigtige hjem, hvor R82 har de bedste betingelser for den fremtidige udvikling og vækst, "siger Jan Hove Sørensen, Partner, Maj Invest. Og Flemming Møller, én af grundlæggerne og aktionærerne i R82 fortsætter ved at sige, ”at overdrage nøglerne til Etac er en naturlig og logisk forlængelse af det partnerskab, vi har haft med Etac i mere end to årtier".
Virksomhederne kender hinanden godt, idet Etac har været R82’s eneforhandler i Skandinavien siden 2002. "Etac og R82 er et godt par, da de begge er kendt for at lave produkter af høj kvalitet, der har en positiv indflydelse på brugernes liv", siger Torben Helbo, R82 Koncernchef. "Vi ser frem til at forene kræfterne med Etac, og arbejde sammen om at levere en bredere vifte af produkter til vores kunder, og åbne endnu flere muligheder for international ekspansion".
Parterne har aftalt ikke at offentliggøre vilkårene for transaktionen.
Etac’s køb af R82 er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne.
Nora Förisdal Larssen Peter Hentschel
Bestyrelsesformand Koncerndirektør
Etac AB Etac AB
Spørgsmål stilles til:
Jan Hove Sörensen, Partner, Maj Invest A/S, +45 33 38 73 66
Nora Förisdal Larssen, Bestyrelsesformand, Etac AB, +46 70 665 6585
Torben Helbo, Koncerndirektør, R82 A/S, + 45 79 68 58 88
Peter Hentschel, Koncerndirektør, Etac AB, + 46 8 633 47 00
|